Vores anden rom. Kun 140 flasker. Når de er væk, er de væk.
Fjord Rom Sherry Cask No. 2 er lavet på fermenteret cubansk sukkermelasse – det samme råstof, der har været grundlaget for caribisk rom i århundreder. Vi har destilleret den op, vandet den ned til 54,6% og lagt den til hvile i et sherryfad, hvor den langsomt har trukket farve, karakter og en smule af fadets mørke frugttoner ind i sig.
Rom og sherryfade er et klassisk parløb. Sherryfadet tilfører noter af tørret frugt, nødder og en let sødme, der runder rommens naturlige kraft af. Ved 54,6% er dette en rom, der ikke er bange for at sige sin mening. Den er mørk, den er kraftfuld, og den belønner den, der tager sig tid til at smage efter.
Fadlagringen sikrer sammen med en anelse sukker en blød og afrundet smag, som gør den til et behageligt møde, den høje alkoholprocent til trods.